Steffen Sten Avis 2026

Udgivet i samarbejde med ABC Klinkergruppe

 

Tegl samler byrum og arkitektur

Belægningsklinker indgår naturligt i mange af de mest ambitiøse skandinaviske byrum og landskabsprojekter, hvor materialets robusthed, taktile kvalitet og arkitektoniske præcision er afgørende parametre. Teglklinker giver mulighed for at arbejde nuanceret med rumdannelse, identitet og overgangene mellem by, landskab og arkitektur — ofte med en materialemæssig sammenhæng mellem inde- og udearealer. Farver, teksturer og forbandter kan anvendes til at definere zoner og bevægelser i byrummet med en lavmælt og integreret karakter, hvor orientering og ophold understøttes gennem materialitet frem for skiltning.

Samtidig rummer teglklinker nogle tekniske egenskaber, der gør dem særligt relevante i nordiske klimaer og i byrum med høj belastning. Materialet er brændt af tysk skiferler ved høje temperaturer og har derfor en naturlig modstandsdygtighed overfor frost, fugt, slid og store mekaniske påvirkninger. Det gør klinker velegnede både i intensivt brugte byrum, overgangszoner og områder med stigende krav til klimatilpasning og regnvandshåndtering. Den lange levetid, muligheden for demontering og genanvendelse samt fraværet af kemiske tilsætningsstoffer bidrager yderligere til materialets relevans i et langsigtet og ressourcebevidst perspektiv.

I Skandinavien samarbejder Steffen Sten med arkitekter, landskabsarkitekter og bygherrer om projekter med ABC Klinkergruppe. Med indgående kendskab til både materialet og den skandinaviske projekteringskultur kan vi bistå gennem hele processen — fra materialevalg og detaljering til det færdige byrum.

Se vores projekter i den nye avis for 2026

Sammen med ABC Klinkergruppe har vi netop udgivet Steffen Sten Avis 2026. I publikationen præsenterer vi et udvalg af vores projekter i Skandinavien og fortæller mere om de enkelte projekter, deres arkitektoniske greb og de valgte klinker.

Avisen kan downloades under “Publikationer” på vores hjemmeside eller tilgås direkte her.

Designed by fingerspitz*