TBT Oluf Bagers Plads

Lokation:

Odense, Danmark

Arkitekt:

Praksis Arkitekter

I oktober 2016 vandt arkitekterne fra Praksis Arkitekter konkurrencen i forbindelse med indretning af Oluf Bagers Plads – et byrumsprojekt, der har skabt et nyt, grønt og levende bytorv i Odense, hvor byens borgere og besøgende kan slå sig ned under trækronerne og nyde de smukke historiske bygninger og den moderne arkitektur, der omgiver pladsen. Med sin beliggenhed er Oluf Bagers Plads med til at skabe den sammenhængskraft, som har manglet i dette område.
For selvom både pladsen og de to omkransende bygninger er helt nye, er det vigtigt at formidle områdets historie og forene det nye og det gamle og bygge bro mellem det historiske Nørregade-kvarter, den historiske pakhusbygning i Oluf Bagers Mødrene Gård, det nye byggeri i Thomas B. Thriges Gade-projektet og den nye letbane.
Placeringen mellem nyt og gammelt afspejler sig i pladsens klinkebelægning – den gule basistegl, som er gennemgående for området. Både her og i husenes byggestil forenes traditionelle materialetyper og klassiske håndværksmetoder med nye løsninger og moderne komfort og tidens krav til bæredygtighed.
Klinkerne fortsætter i stueetagen på bygningerne og fletter således det udvendige og det indvendige sammen. Læggemønsteret er sildeben og der er leget med både former og formater, så pladsen ligger som et smukt og anderledes tæppe mellem bygningerne.

Elba
266/50/70 + 215/105/50

Standardformater


200 / 100 / 40 mm


215 / 105 / 50 mm


266 / 50 / 62 mm


292 / 71 / 50 mm


266 / 50 / 40 mm


Ved større projekter også andre formater

Har du brug for sparring og viden eller har du spørgsmål på et projekt, så kontakt os på mail eller telefon eller udfyld formularen herunder.

    Designed by fingerspitz*