Lokation:
Svendborg, DanmarkArkitekt:
NOAA architects / Liv i min ByUdført år:
2017Udførende:
Stougaard AnlægI Svendborg findes der stejle, smalle stræder, hvor byen bliver lige så tæt som Venedig. Munkestrædet fik sit navn, fordi det skabte forbindelse mellem byens torv og gråbrødremunkenes kloster ved havet. I dag er klostret erstattet af en banegård, og det har længe været almindeligt at undgå det dunkle stræde i værtshuskvarteret, når man skulle ned på havnen. Men nu er der al mulig grund til at ændre vaner. Ellers vil man gå glip af en smuk hemmelighed. Områdeløftet ‘Liv i min By’ arbejder i og omkring kvarteret mellem Torvet og Toldbodvej. Sigtet er at skabe flere forbindelser mellem bykernen på den ene side og havnebassinerne på den anden side, hvor der bygges boliger og i fremtiden også institutioner. Hvis det skal lykkes, må det kompakte bykvarters smalle passager igen gøres tiltrækkende at betræde.
Har du brug for sparring og viden eller har du spørgsmål på et projekt, så kontakt os på mail eller telefon eller udfyld formularen herunder.