Fire projekter vinder arkitekturpris

Hele fire projekter, som vi har leveret belægningsklinker til, er blevet hædret for deres arkitektur, byrum og bidrag til fællesskabet. Det er vi både stolte af og utrolig glade for at være en del af.

 

Universitetsbyen – Aarhusianernes Arkitekturpris 2026

Aarhus Universitetsby udmærker sig i bedømmelseskomitéens øjne ved at tage sine omgivelser alvorligt og bidrage til et sammenhængende universitetslandskab. Også den røde belægning, udført med vores Kalmar-klinke, får ros og beskrives som “et simpelt, men effektivt greb”.

Udover Aarhusianernes Arkitekturpris 2026 vandt Universitetsbyen også prisen for Byens Mellemrum.

 

Marina City Kolding – Koldings Kommunes Arkitekturpris 2026

Projektet tildeles ifølge Kolding Kommune prisen for “… en smuk, inviterende og funktionel havnefront med arkitektur og materialer af høj kvalitet.”

Marina City Kolding er desuden valgt som Byens Favorit blandt 13 nominerede.

 

Den Grønne Rute – Holstebros Arkitekturpris 2026

I kategorien ‘Andet byggeri og anlæg’ gik prisen til Den Grønne Rute i Holstebro. I Trekanten i Holstebro binder 1,7 kilometer rød teglstensbelægning nu boligområder og fire nye byrum sammen.

Ifølge bedømmelseskomitéen har Den Grønne Rute forvandlet et tidligere lukket boligområde til et indbydende by- og landskabsrum. Ruten skaber nye forbindelser og mødesteder med plads til både leg, fællesskab, aktivitet og ro.

 

Områdefornyelse Haderup – Herning Kommunes Hverdagsarkitekturpris 2026

Områdefornyelse Haderup hædres for at have “styrket bymidten og skabt gode rammer for fællesskab og hverdagsliv.”

Designed by fingerspitz*